Skarp kommunikationsmedarbejder
Vil du med på rejsen og tage vores kommunikation og marketing til det næste niveau? kontolink vokser og vi skal bruge en dygtig kommunikationsmedarbejder.
Du vil blive vores første kommunikationsmedarbejder, så vi forventer at du kan tage ansvar fra dag 1. Er du klar?
Hvis du både er en stærk kommunikator og samtidig super effektiv, så er det netop dig vi skal bruge.
- Er glad for en dynamisk hverdag og frisk på en rejse i en virksomhed i vækst
- Har masser af gå-på mod, altid holder humøret højt og ser løsninger frem for problemer
- Er struktureret og tager ansvar for egne opgaver
- Ikke er bange for at kommunikere direkte med kunder eller partnere.
- At du har en relevant uddannelse inden for kommunikation. Gerne nyuddannet.
- Har stor interesse indenfor for marketing og kommunikation og at du eks. er fast lytter på podcasten “Marketing brief” (eller bliver det)
- Interesse indenfor regnskab/fintech og økonomi
- God energi 🙂
- Skriver og taler flydende dansk
Dine arbejdsopgaver:
Du får brug for dit stærke engagement hver dag, hvor du skal:
- Skrive interessante tekster til vores hjemmeside, artikler, whitepapers og blogindlæg
- Lave videoer (både salgs- og how-to-videoer)
- Skabe en god onboarding proces af produktet med marketing automation
- Løbende kommunikation til vores kunder gennem nyhedsmails
- Være ansvarlig for vores SoMe
- Udarbejde annoncering blandt andet med Adwords og Facebook
- Kundeinterviews og andre gæsteblogs
- Måle effekten på de tiltag du har sat i gang, for at sikre vi prioritere de rigtige kanaler
Som du kan regne ud, så bliver det ikke kedeligt. Vi forventer ikke du er god til hele eller har prøvet alt før. Vi forventer dog at du er frisk på at kaste dig ud i det hele.
Vi vil gerne have ansat personen inden sommer, så skulle du overveje at søge – så jo hurtigere, jo bedre.
Lidt om det vi kan tilbyde:
- Et ungt og dynamisk startup miljø
- Indflydelse på opgaver og arbejdsdag
- Fuldt ansvar fra dag 1
- Kontor på dejlige Christianshavn med udsigt over kanalerne
- Og meget mere – ja det skal opleves
PS: Det er selvfølgelig et ekstra plus, hvis du allerede har spottet stave- og grammatiske fejl i dette jobopslag 🙂
Processen vil køre henover sommeren, men send gerne din ansøgning til Steffen Ekelund på sek@kontolink.com