Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Aktiver og passiver: et regnskab i balance

Aktiver og passiver

Hvad er aktiver og passiver i regnskabet? Hvorfor skal de altid balancere?

Hvis der var et kørekort til iværksættere, så ville teoridelen bestå af undervisning i regnskab, markedsføring, salg, økonomi og kundeservice.

Men iværksættere og selvstændige starter ofte med ideen om en forretning og skal så lære sig selv resten på egen hånd.

Dette er endnu en i en række af artikler om grundlæggende regnskabsudtryk, som du bør kende som selvstændig og iværksætter. 

Selv hvis du ikke selv laver dit regnskab vil dette indblik hjælpe dig med at forstå hvordan det går i forretningen.

De fleste moderne regnskabssystemer vil holde styr på dette for dig og være opmærksom på, at der er balance mellem aktiver og passiver. Men du bør stadig gøre dig selv den tjeneste at sætte dig ind i, hvad det hele går ud på. 

Udover denne artikel har vi også artikler om moms og debet/kredit

Hvad er aktiver og passiver?

Definitionen af aktiver og passiver er at det er de ting der giver din virksomhed værdi og hvordan de er blevet finansieret.

Aktiver er din virksomheds langsigtede værdi

Aktiver er ofte ting, der har en længerevarende værdi for virksomheden. Her taler vi de store ting som kontorudstyr, computere, bygninger, biler, traktorer og ping-pong bordet.

Man skelner mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver. 

Anlægsaktiver er længerevarende værdier, som typisk har en levetid på over et år. Anlægsaktiver kan opdeles i immaterielle aktiver som patenter og goodwill; materielle aktiver som inventar, driftsaktiver (biler, kopimaskiner) og ejendomme. 

Sidste kategori er finansielle aktiver som kapitalandele, obligationer og værdipapirer. 

Omvendt har vi omsætningsaktiver, der typisk har  en levetid på under et år og dækker ofte varelageret, penge der skyldes til din virksomhed og kassebeholdningen.

Hvornår noget går fra at være en del af driften til at være et aktiv er bestemt af småanskaffelsesgrænsen. Det kan du læse om længere nede.

Passiver er finansieringen af den værdi

Passiver er så den måde disse aktiver er finansieret på. Derfor siger man populært, at passiverne er virksomhedens gældspost. 

Du kan opdele passiver i:

Egenkapital, der er virksomhedens værdi når gældsposterne er fratrukket. Egenkapitalen beregnes altså som aktiver – gældsforpligtelser. 

Har din virksomhed maskiner til en værdi af 1 mio (læs også nedenfor om afskrivninger) og et banklån på 500.000 og intet andet vil egenkapitalen være 500.000 kroner. 

Hensatte forpligtelser, som er udgifter man ved kommer i fremtiden som tab, pension, omkostninger ved omstrukturering.

Gældsforpligtelser, som er de beløb din virksomhed skylder til skat, moms, lån, pantebreve og lignende. 

Aktiver og passiver på engelsk

Aktiver hedder på engelsk “assets” og passiver hedder “liabilities.” 

Aktiver og passiver i balance i regnskabet

Den helt store hovedregel for aktiver og passiver – som med debet og kredit – er, at de stemmer overens. De skal være i balance.. 

Overblikket over aktiver overfor passiver hedder slet og ret virksomhedens balance. 

Grænsen for småanskaffelser i 2020

Et af de vigtige ting at vide her er, hvornår noget er en småanskaffelse eller et aktiv, da det ændrer måden det skal bogføres på. 

Det er en grænse, som er fastsat ved lov. I 2020 er den grænse på 14.100. Det vil sige at køber du noget ind til en værdi over det må det ikke påføres som en driftsomkostning, men skal registreres som et aktiv. 

Bemærk at det ikke behøver være grænsen for en enkelt genstand men hvis flere er afhængige af hinanden skal de registreres sammen.

Her er et oplagt eksempel at købe en computer og en skærm. Der må den samlede værdi af de to ting købt samtidig ikke være over 14.100.

Det er væsentligt fordi en småanskaffelse afskrives på driftskontoen som en udgift til virksomheden, hvilket forværrer resultatet.

Omvendt øger et passiv balancesaldoen. 

Hvorfor skal aktiver og passiver altid stemme overens?

Det skal det, fordi du ikke kan tilføre værdi til en virksomhed uden at få den et sted fra. 

Investerer du i et aktiv skal dette altid finansieres. Køber du en bil til 100.000 vil dette skulle finansieres enten fra kassebeholdningen eller i form af gæld der stiftes samtidig. 

Hvad hvis ikke aktiver og passiver er ens?

Den mest normale synder er at resultatet ikke er overført til egenkapitalen endnu.  

Mange regnskabssystemer gør dette løbende, så du har et korrekt overblik, men er du fanget i et gammeldags et af slagsen er det ikke sikkert.

Derudover kan der være bogført forkert. Uanset hvad, så bør der blinke røde advarselslamper på kontoret, hvis ikke aktiver og passiver balancerer. 

Er du i tvivl tag da kontakt til revisor eller bogholder for at få tjekket regnskabet efter i sømmene. Det er bedre at blive kontrolleret af en ven i form af en professionel end af SKAT.