Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

KontoTalk #2: Bankintegration

Bankintegration er kort sagt data direkte fra din bank, som snakker sammen med eller hentes direkte ind i et andet system. Data fra banken indsamles og bruges til at automatisere processer, der optimerer og forbedrer din arbejdstid.

Et eksempel herpå er Kontolink. Kontolink henter automatisk transaktioner direkte fra bankens og bruger disse transaktioner til derefter at finde det tilhørende bilag i den tilknyttede bilagskilde.

Hvad betyder bankintegration for dig?

Det har stor betydning, at Kontolink som kontooplysningstjeneste (læs mere her) kan tilgå bankens data i realtid. Det sikrer et bedre grundlag for den indsamlede data, som sikrer, at vores automatiserede processer er pålidelige.

 

Bankintegrationen gør det muligt for dig at sætte dit regnskab på autopilot.


Alle dine banktransaktioner bliver automatisk indsamlet og koblet sammen med dertilhørende bilag, som automatisk indsamles fra din tilkoblede bilagskilde. Det kan være din dropbox, mail eller direkte fra dit mobilkamera. Ligeledes har du automatisk styr på indbetalinger, som automatisk bogføres, når pengene lander på kontoen. 

 

Integrationen af din bank fjerner altså nogle manuelle trin og processer, så du får mere tid i hverdagen.

Særlig tilladelse gives til at tilgå bankdata

Tilladelsen til at tilgå bankens data kaldes for en AISP-licens, og tildeles af Finanstilsynet. Kontolink var en af de første i Danmark til at få en AISP-licens.

Muligheden for direkte bankintegration er en af årsagerne til, at Kontolink blev født. Der blev indført et direktiv kaldet PSD2, som skulle sikre, at finansielle tjenester nu kunne tilgå bankdata.

Bankerne har enorme mængder brugbar data, som er struktureret godt, og derfor nemt at bruge i egen teknologi. Det dækker over dine transaktioner, modtagere, afsendere, valutakurser og ja – vi kunne blive ved. Og det er lige præcis de data, Kontolink bygger på.