Hvad skal jeg tage i timen som selvstændig eller freelancer?

At starte som selvstændig handler ofte om håb og drømme. Drømmen om at være sin egen chef, bestemme sin egen arbejdstid og arbejde med noget, man finder sjovt og meningsfuldt.

Men også en drøm om, at det hele kan hænge sammen økonomisk. Skal den drøm blive til virkelighed, skal du finde ud af, hvilken timepris du skal tage for dit arbejde. Det er et ømt emne, fordi vi danskere ikke er så glade for at snakke om penge.

I dette blogindlæg får du svar på, hvordan du beregner din timepris. Bloggen er en generel vejledning, der hjælper dig med at finde en god timepris, uanset om du er grafiker, tømrer eller tekstforfatter.

Det hele er simpel matematik ud fra hvad du gerne vil tjene, hvor meget du vil arbejde og hvilke omkostninger du har i virksomheden. Senere kommer der mere branchespecifikke råd.

Hvad er vigtigt for dig ved at være selvstændig?

Fantaserer du om et arbejdsliv, hvor der er højtryk på hverdagen og muligheden for at forsøde tilværelsen med rejser, gaver, lækre biler og en god bolig?

Eller vil du hellere have mere tid til børnene, dyrke motion eller endelig have tid til at fordybe dig i din bog af Dostojevskij som du købte for fem år siden?

Her skal du gøre op med dig selv, hvad der vigtigst for dig og hvorfor du har valgt at være selvstændig. Du kommer ikke til at tjene det samme ved at arbejde 20 timer om ugen, som hvis du arbejder 60.

Det er også helt anderledes, hvis du er selvstændig som bibeskæftigelse. Altså ved siden af dit normale job. For så er der færre omkostninger at dække.

Mange nye selvstændige spænder ben for sig selv, ved at sætte deres pris på arbejdstimer for lavt, og det resulterer desværre ofte i, at de ender med at lukke deres virksomhed

Beregning af, hvad du skal tage i timen som selvstændig og freelancer

Sat helt på spidsen er regnestykket en simpel formular. Vi går ud fra, at du gerne vil tjene mindst det samme som hvis du var lønmodtager.

Din timepris skal være din ønskede løn divideret med antal timer, du arbejder. Lad os tage et simpelt eksempel:

Hvis du gerne vil tjene 40.000 om måneden før skat, svarer det til 480.000 kr. om året. Hvis du arbejder 7,4 timer om dagen i 220 dage på et år, bliver det til 1.628 arbejdstimer på et år.

480.000 / 1.628 = ca. 295 kr/timen.

Så kommer alle de ekstra udgifter som selvstændige selv skal betale, fx ferie og pension

Men så simpelt er det selvfølgelig ikke. Der er mange udgifter som selvstændige skal have dækket, som mange lønmodtagere slet ikke tænker over. De ekstra udgifter skal være en del af, hvad du tager i timen.

  • Der er fx feriepenge og pension.

Tager vi de 480.000 kr. om året igen skal vi så tilføje 12,5% i feriepenge og måske 8% i pension.

Så er vi oppe på 583.000 kr. 

  • Din virksomhed har også faste udgifter, der skal dækkes.

Dette svinger meget, da en tekstforfatter, der “bare” skal bruge en computer har færre udgifter end en designer, der bruger penge på dyre redigeringsprogrammer, kamera, print og lignende.  

  • Du betaler også for husleje, el, internet, mad og så videre. 
  • Der er forsikringer oven i hatten. Sygeforsikring, ansvarsforsikring, IT-forsikring. Eventuelt en forsikring af kontorhunden.
  • Derudover er der penge til hjemmeside, reklameudgifter, honorar til en bogholder eller noget helt fjerde. 
  • Udgifter til den specifikke opgave, såsom materialer, licenser og kørsel.

Alle udgifter er en del af regnestykket, der fortæller dig, hvad du skal tage i timen som selvstændig.

Hvad er timeprisen for selvstændige og freelancere?

En freelancer er både en medarbejder og arbejdsgiver. En selvstændig er en hel virksomhed i form af en person.

Lønmodtagere får alle disse goder (kontor, internet, en hjemmeside, en virksomhed der reklamerer) udover lønnen. 

En selvstændig skal få det hele til at køre rundt selv. 

For nemheden og regnestykkets skyld, så lad os sige, at du som selvstændig har 10.000 kroner i udgifter om måneden, eller 120.000 om året.

Så rammer vi cirka 700.000 om år i udgifter (inkl. din løn). Presser du det tal igennem formlen får du en timepris på 439 kr. 

Husk de skjulte arbejdstimer

Der er ikke kun ekstra udgifter, når du er selvstændig. Der er også ekstra arbejde. Tænk over din hverdag som selvstændig.

Udover dit kernearbejde har du også opgaver som:

  • At reklamere for dig selv fysisk og digitalt
  • Lave administration som fx bogholderi
  • Drive din hjemmeside
  • Lave tilbud og kontrakter
  • Arrangere og gå til møder med kunder

Du kan sikkert selv komme på mange flere tidsrøvere. Problemet er, at de timer du bruger på denne slags opgaver, ikke kan skrives på en faktura. Ikke direkte, i hvert fald.

Det skal i stedet regnes med i din timepris. Du bruger altså ikke alle årets 1.628, arbejdstimer på dine kunder, og det skal du huske, når du skal regne din timepris ud. Det er nok tættere på 60-70% af dine timer, der er fakturerbare. Måske er det mere eller mindre i dit tilfælde.

I dag er selvstændige blevet gode til at automatisere deres tidskrævende og administrative arbejde, så de kan bruge mere tid på at tjene penge. Fx automatiserer mange deres bogholderi og kørebog, fakturaudsendelser, indbetalingsregistrering og faste kontrakter.

Hvis du kun bruger 70% af din arbejdstid direkte på fakturerbar tid på kunder, så er der måske 1.120 timer om året til at tjene de 700.000 kr. Så kommer din timepris op på 625 kr.

Din erfaring og evner spiller ind

Der kan være andre faktorer, der påvirker din pris, fx din erfaring, både i det hele taget og i forhold til den enkelte opgave. 

Erfaring skal så også holdes op mod kvaliteten af dit arbejde. Selvom du ikke er så erfaren, kan du jo godt være rigtig god til det du laver. 

Er du en Michelangelo inden for logodesigns til tech-firmaer, så kan du kræve lidt mere for det end en anden logodesigner uden tech-brancheerfaring. 

Eller tilbyder du ekstra frynsegoder, der bringer værdi og glæde for kunden? 

Din evne til at forhandle priser er ekstremt vigtig her. Kan du overbevise en kunde om, at du er 900 kroner værd i timen? 

Måske kan du komme i tanke om andre faktorer, der gælder for dig. Det handler om, hvilke styrker og svagheder din virksomhed har i forhold til konkurrenterne.

 

Prisen er en forhandling

Det handler selvfølgelig også om, hvem dine kunder er. Er det nystartede virksomheder, der skal vende hver en 25-øre for at få det til at løbe rundt? 

Så kan du tage mindre end hvis du henvender dig til større virksomheder, der har mere etablerede budgetter.

Hvad tager mine konkurrenter?

Eksterne faktorer er forhold, du ikke selv har en indflydelse på. 

Det kan fx være særlige vilkår for din branche, dine konkurrenters styrker og hvad dine konkurrenter tager i pris.

Tager dine konkurrenter generelt kun 200-300 kroner i timen, så skal du altså levere produkter, der giver dine kunder glædestårer i øjnene, før du kan få 625 kroner i timen.

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvor dine konkurrenter ligger prismæssigt. Spørg eventuelt folk i dit netværk om, hvad de betaler/har betalt for en med dine evner.

Alternativt kan du kigge på tjenester som Worksome eller lignende platforme og se hvad folk som dig koster.

Timeprisen på en tømrer er bare lavere end på en ingeniør

Mange brancheforeninger, a-kasser og fagforeninger har også vejledninger til at fastsætte priser. Det er godt, for priserne varierer meget på tværs af brancher.

Danmarks Journalistforbund skriver fx at en freelancejournalist bør tage mindst 900 kr/t for en normal artikel.

Ingeniører kan finde vejledning hos IDA.

Kig hos lignende organisationer fra din branche og se, om de ikke kan hjælpe dig på vej.

Fast pris eller timepris?

Om du skal tage en fast pris eller en timepris er en lige så gammel konflikt som den mellem Coca Cola og Pepsi.

Nogen insisterer på, at du bør have en fast pris for alle dine produkter, så kunden ved hvad han eller hun får.

Andre siger, at du bør tage en timepris. Det giver dig fleksibilitet og sikkerhed, hvis nu opgaven vokser som ukrudt i haven og pludselig fylder mere, end du regnede med. 

Begge tilgange har sine fordele og ulemper, men i sidste ende har de også meget tilfælles. 

For at udregne en fast pris skal du nemlig alligevel udregne en timepris. Dine faste priser bør regnes ud fra hvor mange timer det tager at lave arbejdet, og hvad de timer koster.

Men der er forskel på de to regnestykker i forhold til markedsføring, kundepleje og mere grundlæggende forretningsvilkår. Se skemaet nedenunder for en sammenligning.

Fast pris

  • Du betaler, hvis opgaven tager længere tid end forventet.
  • Det kan derfor hurtigt blive en dyr fornøjelse.
  • Det skaber en interesse for dig i at blive færdig hurtigst muligt. Pas på du ikke springer over, hvor gærdet er lavest. 
  • Kunden kan ikke så let skifte dig ud som var det timebaseret.

Timepris

  • Kunden betaler, hvis opgaven tager længere tid end forventet.
  • Du risikerer altså at skulle fortælle din kunde nogle dårlige nyheder. 
  • Til gengæld er du sikker på at få betaling for de timer, du faktisk bruger.
  • Der opstår modsatrettede økonomiske interesser: du har interesse i at opgaven varer længere, kunden i at den varer kortere.
  • Der er et loft på omsætning, da du max kan fakturere for 24 timer i døgnet – medmindre din kunde er meget uopmærksom 😉

Hvad der er mest normalt at gøre er også anderledes fra branche til branche. Gør du noget unormalt, så skal du være god til at forklare hvorfor du vælger at gå en anden vej.

Overvej også abonnementer, klippekort samt rabatter og tilbud som andre typer af prismodeller. Der findes også andre prisstrategier, da pris er en væsentlig del af din markedsføring. Men det bør ikke være den eneste. 

Er du meget selvsikker kan du også køre no-cure-no-pay-modellen, hvor du kun får penge, hvis du lever op til målsætningerne, fx øger salget på en hjemmeside. 

Du skal også stille spørgsmålet om alle dine kunder får den samme pris, eller om det er individuelt per opgave.

Vælg den rigtige pris fra starten

Det er værre at starte for lavt end at starte for højt. Starter du for højt vil du hurtigt finde ud af, at dine kunder ikke gider at betale. Så kan du sænke dine priser løbende til noget mere rimeligt.

Lægger du ud med meget lave priser, er det lidt sværere at lave om. Bliver dine kunder først vant til dit gode arbejde til discountpriser, så er det ikke lige sådan at få dem til at hoste op med mere. 

Der er også den helt praktiske konsekvens, at du tjener mindre end du kunne have tjent. Og måske så lidt, at du er nødt til at lukke og slukke. 

Det er ikke umuligt at forhandle sig op løbende, men det er sværere end hvis du startede på et fornuftigt grundlag.

Det kræver altid mere at overbevise om en forandring, end at overbevise om at fortsætte som altid. 

Jeg er ny - kan jeg tage samme pris som alle andre?

For at finde en god pris, du skal tage i timen, skal du stille dig selv et hårdt, men nødvendigt spørgsmål.

Hvad er du egentlig værd?

Svaret på det spørgsmål handler blandt andet om din erfaring. Både som selvstændig, men også forinden.

Der er forskel på at springe ud som selvstændig webdesigner efter 10 år med lange mandagsmøder på et bureau, og som en frisk 19-årig, der netop har afsluttet gymnasiet.

Begge kan bygge hjemmesider, men de gør det nok ikke lige godt. 

Hvis du kun er 20.000 eller 30.000 værd om måneden, så skal din timepris afspejle det. Så kan det godt være du skal starte lavere og hæve priserne i takt med, at du bliver mere erfaren. 

Vi skrev ovenfor, at det var svært.

Men det er ikke umuligt. 

Hvornår kan jeg hæve priserne som selvstændig?

Det er svært at komme med et endegyldigt svar, der gælder for alle på tværs af brancher og erfaring.

Det bedste svar er: Når du kan.

Har du individuelle priser per opgave, så kan du prøve at hæve den for hver ny kunde, du får i forretningen. 

Er din pris gennemsnitligt steget meget over en periode, skal du prøve at genforhandle med dine gamle kunder.

En anden tommelfingerregel er, at du kan hæve priserne når du får flere ordrer ind end du kan følge med i. På business-sprog siger man så, at efterspørgslen på dine evner er større end udbuddet. Så bør prisen stige.

Hvordan ser regnestykket nu ud?
Prøv timeprisberegneren

Vi har lavet en timeprisberegner som du frit kan hente her (excelark).

Det hele er selvfølgelig blot vejledende. Vi kan ikke på forhånd komme med et svar på, hvad der giver bedst mening for dig og din virksomhed.

I sidste ende, er det dig, der bestemmer hvad du tager i timen. Det er både lykken og hovedpinen ved livet som selvstændig.

Få et udgangspunkt med vores timeprisberegner og så hæv eller sænk derfra prisen ud fra dine fornemmelser og de faktorer, vi har skrevet om i artiklen.

Frigiv flere arbejdstimer som du kan bruge på dine kunder

Som tidligere nævnt, vælger mange selvstændige at automatisere noget af deres administrative arbejde, så de har flere timer som de bruger direkte på kunderne.

Her vil vi gerne slå et slag for Kontolink – appen der kan automatisere dit bilagsarbejde. Kontolink indsamler dine bilag fra mail, mobil og Dropbox og matcher dem automatisk med dine posteringer i banken. Så skal du eller din bogholder bare godkende det i Kontolink – klar til bogføring.

Så skal du ikke sætte dig ind i bogføringen og bruge tid på at lede efter bilag, når momsfristen nærmer sig. Det hele klares løbende med Kontolink.

Skal du prøve det?

 

Tanja Sørensen

Kommunikationsansvarlig i Kontolink.