AFTENMØDE FOR BOGHOLDERE OG REVISORER

Den nye bogføringslov og overgangen fra fysisk til digitalt bogholderi

D. 18. august 2022 holder vi et gratis aftenmøde, hvor vi skal tale om den nye bogføringslov og hvordan du bedst håndterer overgangen fra fysisk til digitalt bogholderi. Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål undervejs og sparre med andre fra branchen.

Programmet for aftenmødet d. 18. august 2022

Den nye bogføringslov skal gøre op med de fysiske bilag over de næste år og mange revisorer og bogholdere står derfor overfor opgaven med at få digitaliseret deres kunders bogholderi og bilag. I den anledning inviterer vi til gratis aftenmøde for bogholdere og revisorer, som gerne vil have input til, hvordan de bedst håndterer denne proces.

BDO kommer og fortæller om den nye bogføringslov og hvordan den konkret påvirker bogholdere og revisorer. Få gode råd til, hvordan du skal gribe loven an og hvad du skal være opmærksom på.

Andreas Polk, Produktspecialist i Kontolink, vil fortælle om, hvordan du bedst går fra fysisk til digitalt bogholderi. Det er ikke altid bare et spørgsmål om ‘plug and play’, når du skal digitalisere. For at opnå de mange fordele som kommer med digitaliseringen, er det vigtigt at holde fast i den gode struktur, som oftest kendetegner det vellykkede fysiske bogholderi. Andreas giver dig konkrete råd til, hvordan du kan gøre det smart for både dig og dine kunder.

Aftenens program:

  • Kl. 17:00: Ankomst med kolde forfriskninger og snacks
  • Kl. 17:10: Velkommen (Jens Sørensen, Kontolink)
  • Kl. 17:20: Den nye bogføringslov (Nicolai Visti, BDO)
  • Kl. 17:50: Kort pause
  • Kl. 18:00: Fra fysisk til digitalt bogholderi (Andreas Polk, Kontolink)
  • Kl. 18:30 – 19:15: Tid til at hilse på hinanden og få en bid mad

Praktisk:
Arrangementet foregår torsdag d. 18. august 2022 hos Copenhagen FinTech Lab.

Adresse:
Applebys Plads 7
1411 København
(Link til Google maps)

Alle revisorer og bogholdere er velkomne til at deltage. Har du spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til tso@kontolink.com.

Mød oplægsholderne

Jens Sørensen, CEO i Kontolink

Jens har mange års erfaring med software til regnskaber, bl.a. har han gennem en årrække stået i spidsen for udviklingen af e-conomic og senere det pan-europæiske Reviso Cloud accounting.

I dag står han i spidsen for Kontolink, der har en mission om at automatisere regnskabet.

Andreas Polk, Produktspecialist i Kontolink

Polk har indgående kendskab til digitalisering, bl.a. fra sin tid i et af de større danske revisionshuse, hvor han har hjulpet hundredvis af bogholdere og revisorer med at indføre digitale værktøjer.

Hos Kontolink har Polk til dagligt ansvaret for at bygge værktøjer til automatisering af regnskaber til helt små virksomheder.

BDO, eksperter i revision og regnskab

BDO er en af landets største revisionsvirksomheder med specialister inden for alle revisionsområder og digitalisering. BDO er bl.a. eksperter i bogføringsloven og de nye krav, der er til revisorer og bogholdere.

Tilmelding er ikke længere mulig

Aftenmødet bliver holdt hos Copenhagen FinTech Lab, hvor Kontolink havde kontor i sine tidlige dage.

Hvad er Kontolink?

Kontolink er en app, der hjælper små virksomheder med at indsamle og digitalisere deres bilag løbende, fx via deres mobilkamera eller mail, og automatisk matche bilagene med banken. Du skal bare godkende posteringerne i Kontolink, så bliver de overført til regnskabssystemet.